34C3 – Chaos Communication Congress – Day 3

Efterhånden har vi vendet os til at være på på Congress, men energien er også ved at slippe op, og efter at have talt med de andre bliver vi hurtigt enige om at dette er vores sidste dag på kongressen. Ifølge de andre sker der ikke rigtig noget imorgen, altså ikke før imorgen aften, hvor der bliver holdt en kæmpe fest – hvilket ville betyde at vi endten skulle booke en nat mere på hotellet eller køre hjem om natten.

Vi blev personligt inviteret til WireGuard foredrag af forfatteren selv, jeg har selvfølgelig glemt hans navn, men han var rigtig stolt over at en af de andre ved vores bord brugte hans software og han var nervørs for at der ikke ville komme nogen så vi besluttede os for at tage op og se foredraget, derudover var der annonceret en talk om polyamori, og jeg var lidt nysgerrig på kombinationen af hacker-kultur og polyamori og de to talks lå lige efter hinanden.

Så det besluttede jeg mig for at tage op og se, men da vi ankom til WireGuard talken stod der 2-300 mennesker i kø – til et lokale hvor der var plads til 100 måske 150 med lidt god vilje. Så jeg valgte at gå mig en tur istedet, mine fødder har også vendte sig til at gå meget mere end jeg plejer og jeg havde lige opdaget en helt ekstra fløj af kongresbygningen som jeg ikke havde set før.

Til Polyamoritalken var der også mere end dobbelt så mange mennesker som der var plads til i rummet, på trods af at jeg var en af de første til at stille mig i kø fik jeg stadig kun en gulvplads. Efter en halvtimes tid på gulvet fik jeg dog krampe i det ene ben, og ville til at gå. Men en af dem der havde fået en sideplads tilbød mig den uden at blinke.

Det var en interesant talk, ikke meget nyt, men dog en bekræftigelse af at der også findes polyamorister i hacker-miljøet, og visa-versa 🙂

Hen ad aften opdagede mig og Robin endnu et hjørne af kongressen som vi ikke havde set før, der var en kina-bix der solgte nudler og en grill-bix der solgte traditionel tysk mad. Så aftensmaden foregik på Kinesisk og Tysk inden vi endte med at pakke sammen sidst på aftenen.

Gåturen fra Labitats assembly og om til bilen var cirka 100 meter i lige luftlinie, men faciliteterne var indrettet sådan at vi skulle gå en omvej på lidt over en kilometer, og jeg må indrømme at det var en prøvelse for min kondition og mine arme fødder. Så vi tog den med ro, og da hovedet ramte puden på hotellet en tre-kvarters tid senere faldt jeg i søvn med det samme.

Hjemturen fra relativt un-eventfull, vi fik brugt alle vores penge (alt for mange …) på turen hjem så vi ikke brændte inde med euro’er, og vi ramte Herning tids nok til at jeg kunne få noget søvn.

Jeg skal helt sikkert afsted igen næste år, hvem vil med? 🙂

34C3 – Chaos Communication Congress – Day 2


Ligeså langt som øjet rækker står der borde på ræd og rækker, fyldt med nørder, laptops, blinkende LED lamper i alle farver og faconer, rummet er mørkt og der er en blanding af tale, musik og maskinstøj i luften, en hypnotiserende summen gennemsyrer luften kun afbrudt i ny og næ af en klapsalve med båthorn og glædesråb som en anden håndboldkamp, hvad der klappes af er der ikke rigtig nogen der ved, det er bare noget vi gør som en slags social eksperiment for at se hvir mange man kan få med på bølgen.

Vi er et sted mellem 15 og 20.000 nørder fordelt over det mest af Lepzigs konferencecenter, der er folk der koder, folk der bygger robotter, folk der bager kage og laver mad, der er tecno musik og folk der drikker, der er børn der leger, der er lgbt-folk der snakker politik og der er hackere det spiller capture-the-flag.

Der er en liflig duft i luften af pandekager og fastfood, efterhånden som dagene går bliver der sat mere og mere lys op der blinker, lysende baloner, togbaner og man kan nærmest ikke opholde sig nogen steder uden man støder ind i spændende menensker der vil snakke, snakke om alt mellem himmel og jord.

Der afholdes en række store foredrag et par tusinde deltagere der bliver filmet og streamet, med spændende emner og foredragsholdere, der afholdes også en masse små self-organised workshops og talks, nogle er forberedt og andre opstår rent spontant fordi nogen får en ide.

Mig og Robin brugte det meste af dagen på at side og nørde ved Labitats assembly, et assembly er et område i nørde-salen hvor eksempelvis et hackerspace får tildelt en række borde. Det betød at vi fik snakket med en masse både kendte og ukendte ansigter, der blev byttet email adresser ( Twitter, Instagram, Telegram og hvad det nu altsammen hedder nutildags ).

Jeg var inde og se en talk om Intels Management Engine, men mit energiniveau var simpelthen ikke til at side stille så længe uden at beskæftige mig med andet end at lytte, så det blev ikke til så mange talks. Tilgengæld kodede vi til klokken var 2 før vi kom tilbage på hotellet.

det er meget svært at beskrive den stemning der er sådan et sted her, det er mega inspirerende og man får så mange input atman efter en hel dag her simpelthen føler sig overloaded. Så man vælter om i hotel sengen ved 2 tiden og har ømme føder og ondt i ryggen fordi man (jeg) har vadet _meget_ mere rundt end jeg er vandt til.

Men hold da op hvor er det spændende, fantastisk og inspirerende. Hvis du ikke var med her så har du taget et forkert valg. Robin og jeg har allerede besluttet os for at det her bliver en ny tradition, og vi er så småt begyndt at lure på hvilket hotel vi skal sove på næste år.

34C3 – Chaos Communication Congress – Day 1

“Den 34th Chaos Communication Congress (34C3) er en årlig fire-dages konference om teknologi, sikkerhed og utopia. Kongressen tilbyder foredrag, workshops og forskellige andre events omhandlede en række forskellige ting som for eksempel informations teknology, general kritisk-kreativ attitude overfor teknologi og diskutioner om teknologiens effekt på vores samfund.”

Sakset og oversat herfra.

Med andre ord er vi 12.000+ nørder samlet og der hackes på livet løs, det er lanparties som i 90’erne bare uden gamere og med mere internet (500 Gigabit)  og en masse kreative lys og kunstinstallationer.

Men når man har sagt hackere har man også sagt privacy nørder, det betyder at det er strengt forbudt at tage billeder med mennesker i som ikke har givet udtrykkelig accept til at være med i billederne, derfor virker mine billeder lidt mennesketomme. Men det er altså med fuldt overlæg.

Vi kørte fra Herning ved 17 tiden d. 27 December, min rejsemakker Robin og jeg pakkede Fiat’en og så satte vi kursen syd på. Robin havde fundet et billigt hotel lidt udenfor Leipzig hvor vi kunne overnatte for godt 1500kr i 4 dage. Så vi forventede et virkelig lurvet hotel, men blev enormt overrakset der var både  bad på værelset, reception og morgenmad – så efter vi havde tilkøbt morgenmad til hele ugen lå prisen på 2400kr. Turen tog omkring 9 timer inklusive pauser, så vi kom først i seng ved 4-5 tiden, hvilket gav os en håndfuld timers søvn.

Morgenmaden var over al forventning, personalet var super søde og service mindede og der var æg og frikadeller – så min diætist er godt tilfreds.

Da vi ankom til venue var der fine parkeringsmulighed, 6€ i døgnet, tilgengæld skulle vi bevæge os hele 500m for at komme fra bilen og hen til kongressens indgang, hvor der stod 4-5000 mennesker i kø for at få armbånd.

Det meste af dagen gik med at snakke med de folk vi kendte, få koblet de forskellige devices op på de forskellige netværk. Der er både Wifi, Kabler, SIP, GSM og DECT netværk – med offentlige ip adresser og telefonnumre.

Jeg er ikke super imponeret over maden dog, der er ekstremt meget fokus på vegansk mad – men absolut intet at spise hvis man er til low-carb. Af samme årsag har Robin og jeg overvejet at bruge en eftermiddag på at køre ud og se lidt af området og prøve et lokalt spisested.

Men stemningen er fantastiske, folk er fantastiske, alle er velkomne og man føler sig virkelig også velkommen. Alle kan tale med alle, som regel også på andre sprog en tysk, men det regner jeg med at fortælle lidt mere om imorgen hvor jeg også vil bruge lidt mere tid på at beskrive stemningen.

Glædelige julehilsener fra Leipzig

Kære EkstraBlad … glæd jer over at jeg i det hele taget gider besøge jeres hjemmeside!

Hvordan min browser er sat op skal jeg nok selv bestemme! Ekstra Bladet gav mig den her da jeg i en brandet kom til at klikke på et link til en artikel hos dem på Facebook:

Jeg “Blokerer for annoncer” … hvilket jeg ikke gør, jeg har intet imod at de viser mig annoncer … dem har jeg et mentalt filter for, næh det jeg blokerer er alle deres fucking trackere:

Og af den årsag får jeg ikke lov at læse deres sprøjt af en avis … det er noget fjolleri, og det gider jeg selvfølgelig ikke finde mig i … jeg har jo “betalt” … jeg vil netop gerne bruge min cpu-kraft og båndbrede på at se deres latterlige reklamer … jeg kan ikke gøre for at de vælger at bundle deres reklame-lort med trackere og at det hele derfor ryger i filteren.

Du gør således, i Chrome højreklikker du på det store sorte felt der skjuler siden og klikker “Undersøg”:

Derefter vil den forhåbentligt vise dig kode-examinatoren med det aktuelle element fremhævet.

Højreklik på blokken og vælg “Delete element”

og så læste jeg den, iøvrigt udemærkede, artikel.

Kære dagblade, aviser og generelle klassiske presse … i er ude og skide, i står i den silende regn udenfor døren mens en sulten Tyrannosaurus lurker rundt og så hjælper det altså ikke at skide på fyren med nøglen til bunkeren, våbendepotet eller helikopteren … så var det måske smartere at demonstrere sin værdi som uundværligt medlem af flokken og således gøre sig værdig til et sæde i helikopter, en seng i bunkeren eller som minimum en riffel …

I kommer ikke tilbage i varmen ved at overvåge os, forsøge at bestemme over os og spærre jeres til tider udmærkede artikler inde bag en paywall, internettet skal nok klare jer uden jer … ingen tvivl om det. Men kan i klare jer uden internettet? I don’t think so!

Fuck Facebook – Tilbage til Bloggen

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har det lidt stramt med den masseovervågning vi alle pt. udsættes for, om den kommer fra den danske eller den amerikanske efterretningstjeneste, eller fra Google og Facebook som vi frivilligt giver vores data er egentlig ligegyldigt.

Mike Mikjær: Sølvpapirshat og musiker

Allerede fra de tidligere teenage-år var jeg på barrikaderne, dengang kaldte vi det for “echelon” og vi blev stemplet som paranoide sølvpapirshatte.

Idag er det ikke noget folk stiller spørgsmålstegn ved, folk ved godt at de bliver overvåget i hoved og røv – de fleste er ligegladet, de er enten hoppet på en eller anden historie med at det er bedst for os og at de skræmme bøh-manden væk – andre har indset at det ikke nytter noget at kæmpe imod – og så er vi så et par stykker der alligevel forsøger at kæmpe imod.

Jeg har dog i mange år prioriteret fleksibilitet og effektivitet over sikkerhed og privatliv, det betyder blandt andet at jeg både er indehaver af en MacBook Pro og en Apple Iphone – det betyder også at jeg både har en Facebook konto og at jeg bruger NemID og eBoks. Jeg syntes det har været svært at finde en balance for jeg vil jo heller ikke leve i stenalderen.

Det har desværre betydet at jeg er blevet doven, hvilket betyder at jeg i stigende grad har ladet tingene flyde sammen – jeg har bare brugt min MacBook fordi det var nemt – og fundet mig i Apple’s idiosynkrasier, jeg har i stigende grad postet indhold på Facebook der burde høre hjemme på mit eget website, jeg har brugt Facebook til billeder fordi … det var nemt.

Facebook har i mine øjne en berettigelse, men berettigelsen er ikke som kommunikations- eller hostingplatform. I forvejen har jeg brokket mig over Facebooks ny-puritanistiske censur hetz mod alt fra blottede kvinde-bryster til n-ordet … undskyld, vi er ikke på Facebook – det hedder _neger_ og her er der ikke forbud mod at bruge ord, det vigtige er ikke de ord vi bruger men den mening og det budskab ordene kommunikerer.

Jeg er stille og rolig gået igang med et par forskellige tiltag – jeg er f.eks. igang med at kode mit eget gallerisystem, det går ganske fint og jeg forventer at kunne offentliggøre det som opensource om et års-tid, og jeg har fundet mig et program der kan foretage masse-redigeringer på Facebook og sat det igang med at slette mine indlæg.

Dvs alle indlæg fra 2008, hvor jeg blev oprettet på Facebook, og frem til 2016 bliver nu slettet! Hvorfor så lige 2016 tænker du? Jo jeg har nemlig flottet mig og betalt i dyre domme for at få trykt en (faktisk er det 3) bog med alt aktiviteten på min Facebook væk, det er nemlig minder jeg har kært – men ikke minder jeg har lyst til fortsat at udstille frit for resten af verden.

Jeg ved ikke om jeg skal have trykt 2017 også, det finder jeg ud af om et årstid tænker jeg – men ideen er ihvertfald at Facebook fremadrettet primært bliver brugt til at dele indhold på mine egne blogs med – og måske små kommentarer hist og her, men de store spørgsmål om livet, universet og alting kommer til at foregå på mine egne præmisser!

Tilgengæld vil jeg til at skrive nogle længere forhåbentlig bedre “opdateringer” eller blogindlæg som det jo egentlig hedder – den her blog vil primært handle om mig og de ting jeg laver, måske en enkelt politisk rant eller to – men det er, som titlen på siden foreskriver, mig og mit liv det handler om.

Der er meget mere at fortælle, men indlægget her er allerede blevet for langt og jeg skal tidligt op imorgen. Så lad mig afslutte med at erklære relanceringen af min personlige blog for gennemført. Jeg håber at i vil følge med, kommentere og selvfølgelig gerne dele mine indlæg, hvis i finder det relevant, på alle de sociale medier det skal være, også Facebook!

Men har i lyst til at debattere indholdet? Så er det hér det sker 🙂

ps. Den hyppige læser vil bemærke at jeg i anledningen har lagt et nyt design på bloggen samt et flot TLS Certifikat 😀