Ny bærbar, borgerkrig og lejlighed

Ja så fik jeg betalt 7.200,-kr i 200kr sedler til Anna Nøregård og dermed sikret mig at jeg har senest d. 15-3-2007 flytter ind i en dobbeltlejlighed et i på Dalgas Kollegiet, det har tilsyneladende verseret rygter om at “Ham der Mike flytter tilbage” for da jeg præsenterede mig som Mikkel gik de lidt og så sagde hun “Nåååh nej du er ham der Mike” 🙂

Samtidig med fik Nadia nøgle til sin lejlighed, også på Dalgas. Tina og Dion er vidst også på vej derud så inden længe har vi helt overtaget Dalgas 😛

Så købte jeg en bærbar igår, jeg blev træt af at slås med dårligt fungerende computere og vente på at Bilka or tredie gang får repereret min gamle bærbare, og så passede det lige sammen med en uventet indbetaling så jeg ku få gjort noget ved det. Så det blev det absolut billigste fra Midt Data, som så viste sig at blive en sød lille subnotebook fra Msi med skrig-orange låg, den er faktisk ret cool til prisen, og så undgik jeg at få en med Vista 😀

Og så har vi lige tidens store samtaleemne, vores kære Københavnske politikere har dummet sig godt og grundigt og solgt et vist ungdomshus på matriklen som de af os har stiftet bekendtskab med som “Jagtvej 69”. Politikerne har ignoreret folkets røst længe nok og nu har de fået nok, jeg siger ikke at det er acceptabelt det der er sket derovre, men folk finder sig tilsyneladende ikke i at bliver undertrykket og ignoreret. Et eller andet sted glæder det mig at se at folk ikke bare lader sig kue men står fast på deres holdninger, hvis man ser på ungdommen herhjemme hvor jeg kommer fra er størstedelen en flok vattede tabere der ikke ider stille sig imod noget som helst for det “nytter jo ikke noget alligevel” hvis alle har den holdning så nytter det nemlig ikke noget.

Det burde man skrive en sang om…eller måske en anden….men mon ikke der er materiale i den konflikt til en helt ny sang? Der bliver nok skrevet både sange, lavet film og fortællet historier om det her i mange år…

Categories

2 Replies to “Ny bærbar, borgerkrig og lejlighed”

  1. Jamen som Gitte siger – tillykke med det hele – noget siger mig at aktivitetsniveauet i gode gamle sindige Skive stiger nogle grader her i foråret.

    Og til ungdomshuset – ja politikerne er absolut nogle fjolser – de har handlet med hovedet under armen – det må de have gjort, for den blotte tanke, at det er bevidst, de har opført sig så dumt og udsat de unge, politiet og Københavns befolkning for sådan en gang kaos – det er da absurd.

    Nogen ville sige – jamen de unge skal ikke tro de kan bruge vold til at få deres vilje med – NEJ og jeg er absolut modstander af vold …. men jeg kan omvendt godt forstå, at der kan opstå aggressioner når man hele tiden føler, at det der burde være en dialog er som at slå i en dyne …. og desuden har unge brug for rollemodeller – og hvilke rollemodeller er det lige politiet er? Jeg spørger bare?

    Marianne

Comments are closed.