Respektløse “venner”!

Jeg føler mig lidt pisset på her i forbindelse med min fødselsdag. Jeg havde klart og tydeligt frabedt mig den laterlige tradition med at “give kanel”. Kanel er en symbolisering af at man som 25 årig endnu ikke er blevet gift.

Jeg har i en alder af 25 valgt at fokusere mit liv på kariere og selvrealisering istedet for noget så trivielt som reproduktion. Det faktum har jeg stille og roligt forklaret de af mine venner som spurget … _en_ gang. Jeg har med vilje ikke gidet diskutere det, men har sagt at hvis de respekterer mig og mine valg så lader de være.

Så mener de åbenbart at de respekterer mig ved blot at give mig et stykke kanel-kage eller en pose-kanel frem for at smøre mig eller mine ejendele ind i det. For lige at tage den først … hvis det var sket var vedkommende blevet sendt hjem og bedt om aldrig at vise sig igen, efterfulgt af et erstatningskrav for de ting de havde ødelagt.

Dernæst så viser det mig helt igennem at de personer der gjorde det, ikke har en klap forstand på mig eller på den tradition de hævder at følge.

Symboliseringen gør i bund og grund nar af en fordi man ikke har fundet sig en kone inden man er blevet 25, og det symboliserer den stadigvæk selvom den gives i form af et stykke kage eller en pose kanel. Personerne gør nar af mig og den måde jeg har valgt og leve på. Jeg havde forventet af mine nære venner accepterede mig som den jeg var, men det kan jeg nu se at de ikke gør.

Jeg kan se de ikke har respekt for den måde jeg har valgt og leve på, jeg er skuffet og syntes det er en dybt laterlig og gammeldages mentalitet de bærer rundt på. Jeg er virkelig _dybt_ skuffet. Jeg troede på at i det mindste mine venner kunne acceptere mine valg … men jeg kan godt se at jeg hellere må få lukket mit firma, få et job på slagteriet og i begynde at gå mere i byen for at finde mig en eller anden tallentløs, hjernedød dulle og gifte mig med bare for at gøre jer glade!

Tak for ingenting!

Categories

8 Replies to “Respektløse “venner”!”

  1. Hejsa

    Jeg er jo så en af dem, der selvfølgelig ikke gav kanel – og du vil heller aldrig opleve, at jeg giver peber, chili, ris eller lignende ….. altså med mindre du lige står og mangler det til din aftensmad – for jeg er jo grundlæggende helt og aldeles enig med dig ….. og vil da egentlig også bare lige fortælle, at vi kom til at æde din kage – den smagte faktisk møj godt – så nu er den væk 🙂

  2. Grunden til at vi gav dig et brev kanel var, at du i sin tid gav mig hele kryderi kassen, og det havde vi ikke råd til at give dig, så i stedet fik du et brev 🙂 For self respektere vi dine valg, for hunnen da det er jo sådan jeg selv lever. Går heller ikke op i kanel og peber og …., vi går op i dig og vi respektere dig 😉

  3. Jeg tror ikke det kan lykkedes at forklare den slags ting med en 100% success rate. :S

    Det lykkedes næsten til min 25 års fødselsdag, men jeg fik da stadig en kanel vodka :S

    Jeg går stadig og venter på at marianne kommer og drikker den 😛

  4. Jammen Gitte…du fik jo kun kryderikassen for at holde BT fra at give dig kanel 😛 … dengang syntes han nemlig også det var sjovt … *tsk*tsk*

    Men sandkassen og bogen var iorden 😉

  5. Jamen BT det vidste jeg jo slet ikke – jeg har aldrig smagt kanelvodka …. så Gitte og jeg kommer gerne – drikker din kanelvodka og hvis det er godt, så tager vi sgu da bare Mikkels kanel og propper i noget andet sprut …. og pist så er det hele væk 🙂 Ku hænde vi så gerne vil køres hjem …… eller til udpumpning …… bagefter :-p

  6. Ja og der blev det så også åbenbaret – at Gitte havde svaret fra min box … men det ovenfor var altså skrevet af mig

  7. Jamen dog…? Hvad er der nu galt med kage..?
    Jeg vil ikke lige frem sige det at give en kanelkage vil være at gøre grin med dig.. Tag det dog som et venligt klap på skulderen som siger: “Der skal nok komme den rette til dig”

    Hvis vi ville gøre nar af dig kunne vi bare have smidt med kanel..

    Havde jeg været klar over at du ville tage sådan på vej kunne det da have været det samme.. Jeg havde ellers troet du efterhånden havde gættet hvad der var vores mening at hentyde til med den kage..

    Desuden ville jeg da mene at det er godt med et stykke kage til en god film. 🙂

Comments are closed.