Hold fokus! Mest for din egen skyld…

Jeg har altid været typen der satte ting igang, og da jeg i 2004 startede mit første officielle firma (dvs. mit første cvr nummer) havde jeg på ingen måde nogen forretningsplan … IT var moderne og jeg kunne jo kode, så det skulle nok gå.

Det endte med en masse webkode for de folk jeg nu tilfældigvis mødte som jeg kunne lave noget for, jeg kørte landet tyndt og tog til iværksætter arrangementer for at møde så mange som muligt. Men jeg levede mellem opgaver i en periode, indtil 2006 hvor jeg begyndte at blive lidt mere seriøs og hive nogle venner med ind i firmaet, og det gik faktisk godt, primært fordi vi boede på mit kollegieværelse og næsten ikke betalte løn ud til os selv, og de få opgaver vi havde kunne snildt dække min husleje og alle de by-ture vi kunne tænke os.

I 2008 fik jeg én stor opgave … sådan en med rigtig kød på, vi lavede 650.000kr på én kunde, og nu var lykken jo satme gjort, jeg skyndte mig ud og leje kontorlokaler for nu skulle der gang i forretningen. Firmaet hed MC-Solutions og vi brandede os på at vi var specialister i PHP Udvikling … hvilket jeg stadig mener vi var, vi var skide-dygtige og til dato har jeg ikke stiftet bekendtskab med nogen virksomheder der tog PHP mere seriøst end vi gjorde.

Jeg fandt nogle billige lokaler i Skive, 150m2 for 5000kr/mdr, en kantine, et åbent kontor og et lagerrum. Der blev indrettet 6 arbejdspladser med hæve-sænke samt en reception og der blev købt computere, mødelokale med storskærm, whiteboard, wii og er du helt tovligt det var professionelt. Inden længe begyndte folk at tale om os og større og større kunder begyndte at henvende sig … der var stadig ikke nogen der kom i nærheden af den ene store kunde som vi stadig arbejdede for … faktisk betalte den ene kunde for hele gildet. Vi fik nye venner, levede livet, holdt fester og hver en krone blev geninvesteret i firmaet. Jeg havde altid drømt om mit eget hosting-center og delte den drøm med alle der ville lytte, selvom jeg godt vidste at det var rimeligt langt ude for de 5-10 millioner var vi ihvertfald langt fra.

Forår 2008, en af mine nye venner tilbyder at hjælpe med data centeret, han påstår fint og fornemt at han har et helt datacenter … næsten, stående i en lagerhal et sted i Jylland og han begynder at komme med stumper. Han kom med ét rackskab, jeg drog selv ud i verden for at finde resten.

Vi endte i København hvor vi fandt nogen billige skabe af samme model som det han havde skaffet, det tog os godtnok 3 mand en hel weekend og hente dem, nå ja og kostede 2 færgebiletter og benzin til turen. Heldigvis lånte vi bil og trailer u/b. Men alt i alt kostede det mere at hente skabene end vi havde givet for dem.

Men pyt med det, for skabene var fede. De blev slæbt op og vi brugte yderligere et par uger på at slæbe udstyr op af trapperne og sætte det pænt op og få alt til at sige rigtigt. Der blev sat air-condition op … ja og nu hvor vi var igang blev der både sat op til server-rummet og til kontoret, altså når nu alligevel vi var igang ikke?

Det var blevet sommer og vi satte selvfølgelig selv vores air-condition anlæg op, det havde vi nemlig fået at vide i butikken at det kunne man sagtens. Vi brugte nogle uger på at få det til at køre rigtigt indtil en af os fik den ide at ringe til importøren og spørge hvorfor vores køleanlæg frøs til is cirka hver tredie dag.

Det viste sig imidlertid at den slags anlæg skal køre under tryk, og at det ikke er noget man kan lave uden dyrt udstyr og de ville ikke ud med hvad og hvordan, så vi måtte hyre dem til at komme og ordne det for os.

Nu var vi flere om det, så mellem alle disse opgaver var der selvfølgelig plads til at rode med servere og netværk, og særligt netværk var der masser af for vi havde brugt en del tid og penge på at skaffe os noget _seriøst_ netværksgrej, på billedet her til venstre ser du Cisco udstyr for cirka en kvart million … det gav vi selvfølgelig ikke for det … men vi gav en masse tid og særligt på at sætte det op.

Jeg kan huske den aften jeg fik hele netværket til at virke, der havde jeg en vigtig kundeopgave der skulle have været færdig. Men efter et opkald til kunden hvor vi forklarede at vi havde fået nyt netværksudstyr der skulle køres i drift, kunne kunden godt forstå at de selvfølgelig kom i anden række. For der var jo mange kunder der var afhængige af vores netværk. Det vi ikke rigtig fortalte nogen var at der faktisk ikke var nogle reelle brugere endnu, de stod alle sammen i et hosting center i Århus … men planen var selvfølgelig at de snart skulle flyttes.

Men efter nogle måneders arbejde var det endelige lykkedes, vi var blevet taget i røven af byens største elektrikker, den lokale alarm-installatør, forsikringsmægleren og sidst men ikke mindst det lokale energiselskab. Men på trods af alt det havde vi i slutningen af sommerferien et top professionelt hostingcenter i den ene ende af vores lager-lokale.

Vi fik flyttet vores kunder ned i de nye lokaler … og hold nu fast, vi havde 5 betalende kunder, hvoraf 2 af dem var virtuelle servere, og vi havde 25 servere kørende i døgndrift.

Der skal ikke nogen økonom til at regne ud af strømregningen gjorde nas, og at der bestemt ikke var overskud, men det var jo ligemeget, for nu havde jeg et hostingcenter i Midtjylland, nu ville alle jo komme fra nær og fjern og handle med os.

Mens vi ventede på dem skulle resten af sommeren slås ihjel, vores store kunde fra foråret havde opsagt samarbejdet så inderst inde vidste vi godt at pengene snart holdt op med at strømme ind … men det var jo kun et problem indtil alle vores hosting kunder kom. Så vi købte et mobildiskotek og holdte nogen fester. Der bag pulten står en af mine programmører og leger DJ … og de få kode-kunder vi havde blev udskudt … for nu skulle vi jo holde fester. Det var måske ikke helt gennemtænkt, men det var jo ikke noget problem for der begyndte jo snart at komme kunder, for at hjælpe kunderne med at opdage os besluttede vi os for at holde åbent hus.

Vi betalte en masse penge for avisannoncer og stilte vores anlæg op ude i gården og inviterede folk indenfor til en småkage og en rundvisning.

Og ganske som man måtte forvente, så kom der lige præcis ikke én eneste potentiel kunde.

Efterhånden som 2008 gik på hæld begyndte jeg at mærke at de få kunder vi trods alt havde forsvandt, vores forhandlere gik på røven og vi overtog en masse web-kunder som vi kunne leve lidt af, men der blev stadig brugt tid på leg. I slutningen af oktober ville vi bygge et Network Operation Center og begyndte at eksperimentere med skærme det var hylende morsomt men altså i starten af November 2008 var der så få penge i kassen at jeg var nødt til at dreje nøglen om.

Jeg forstod ikke hvad der var galt, jeg gav krisen skylden. Det kunne jo ikke være mig der var noget galt med, jeg havde jo knoklet hård og virkelig lagt blod, sved og tårer i mit arbejde.

Problemet var at 80% af min indsats var gået til den del af firmaet som absolut tjente ingenting, og den del vi levede af, udviklingen, fik næsten ingen opmærksomhed og i mange tilfælde blev det helt ignoreret til fordel for de sjove ting.

Derudover var der overhovedet intet overordnet mål med virksomheden, det tog mig yderligere et par år at gennemskue vigtigheden af at sætte sig et mål og fokusere på det. Men nu har jeg endelig lært det, og jeg har pludselig opdaget at jeg kan flytte bjerge når jeg kombinere mit gå-på-mod med en stærk fokuseret vilje til at nå et bestemt mål.

 

Kommentarer fra det oprindelige blogindlæg på SpecialHosting.dk:

Categories