Enhedslisten: Velkommen til børnehaven

Mit navn er Mikkel Mikjær Christensen, jeg er 31 år gammel og jer er indædt modstander af partipolitik. Hvis ikke du kan fremføre politiske argumenter uden at snakke om “kommunistsvin”,”Facister” eller “de røde” og “de blå” så er jeg ked af at sige det, så er du sku ikke voksen nok til at snakke om politik.

Vi er vel i bund og grund allesammen enige om at vi gerne vil nogenlunde det samme for landet og det opnår man nu engang bedst ved at tale sammen som voksne mennesker uden at kalde hinanden alt muligt. Jeg har i en periode været medlem af flere partier, der findes ikke ét parti som repræsentere alle mine synspunkter og jo mere jeg er kommet ind i diskusionerne jo mere væmmes jeg.

Det første folk gør når de møder en er at finde ud af om man er et “kommunistsvin” eller en af “storkapitalens lejesvende” og hvis man tillader sig at påstå at man ikke er nogen af delene, så er man automatisk en af “de onde” uanset hvilken side man går til.

Her idag har der været en nyhed om en ung pige ved navn Mette, og en af Facebook grupperne for Enhedslisten for op i en spidst med det samme, og der var alt fra sexisme til ganske simpel ubehøvlet name-calling i de svar der har været i løbet af dagen.

  • Hun er en smuk blondine, selvfølgelig kan hun få job.
  • Hun bor også hjemme hos mor og far i en dyr millionvilla.
  • Er hun måske medlem af Liberal Alliance eller LAU.
  • Kan det være hun er venner med Joachim B. Olsen på Facebook.
  • “Sådan en møgforkælet rigmandsdatter kan sagtens”

Derudover var der en masse der ikke forstod budskabet, jeg ved ikke om det handler om manglende intelligens eller manglende vilje, men udtalelser som “Lad os sige at alle ledige gjorde som Mette – og cyklede rundt med uopfordrede ansøgninger til alle byens arbejdsgivere. Ville det skabe et eneste ekstra job?” Nej Palle Dragsted fra Enhedlisten, selvfølgelig ville det ikke dét. Det er der _INGEN_ der har påstået – og man skal helt ærligt være lidt ubegavet for at tro det.

Jeg tog kampen op, jeg bad folk om at tale ordentligt. Jeg forklarede dem der ikke forstod ræsonneringen i artiklen, forsøgte at forklare dem hvordan journalister arbejder og at det Mette havde gjort faktisk var en rigtig flot ting og det burde tilskyndes istedet for at tilsvines.

Resultatet var at der kom en admin og bad mig pakke sammen, jeg blev beskyldt for personangreb og tilsvining – hvilket måske fra et objektivt synspunkt godt kan argumenteres for at være tilfældet, men jeg vil tilgengæld modargumentere og sige at jeg ikke har sagt noget usandt. Hvis en person er for uintelligent til at forstå ganske simple markeds- eller samfundsøkonomiske mekanismer og jeg siger til personen at jeg ikke mener at han evner at forstå svaret på det spørgsmål han stiller, men at jeg nok skal forsøge at svare alligevel, så har jeg ikke gjort andet end at sige sandheden selvom den gør ond.

Jeg forklarede admin mit synspunkt og spurgte hvorfor det kun var mig der blev irettesat … og ja, det her var det sidste jeg foretog mig i den gruppe før jeg blev smidt ud:

Screen Shot 2014-12-15 at 0.38.06

Jeg ved godt at gruppen “er opstået som privat initiativ og er ikke en officiel Enhedsliste-gruppe” men menneskegruppen og mentaliteten må antages at være den samme, faktum var her at jeg fremførte en yderst berettiget kritik. Konkret en anklage om sexisme og tilsvining af politiske modstandere. Begge dele er ting som jeg på ingen måde kan stå inde for, og ting som jeg ingenlude havde forventet at Enhedslisten, og alt dens væsen, i sin vildeste fantasi ville gå ind for.

Dialog er vejen frem, alt andet er dybt middelalderligt, ganske almindelig respektfuld samtale uden bullshit, uden at råbe, uden at kalde folk navne. Jeg havde _aldrig_ i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg kunne blive smidt ud for at forsvare en 20 årig mønsterborger der blev verbalt tilsvinet, men der er åbenbart ikke særlig højt til loftet i den danske venstrefløj.

Kæft trit og retning, ellers så pak dit lort og pil af! Jo tak!

Jeg tror definitivt jeg er færdig med at stemme på enhedlisten, og jeg er pludselig blevet i tvivl om hvor tolerant og demokratisk et parti som enhedslisten egentlig er, jeg ved godt at jeg ikke kan klandre partiet for hvad en uafhængig Facebook gruppe foretager sig, men det gør jeg nu alligevel.

Mit sidste shout-out til politikere og andre der diskuterer politik i hverdagen, tal nu for helvede pænt om hinanden og vis noget fucking respekt! Der behøver ikke komme regnbuer ud af røven på jer nå i taler, men tal pænt … lad være med at komme med antagelser, svar på de spørgsmål der bliver stillet til jer, gå efter bolden ikke manden. Grow up, og det gælder _alle_ partier – der er ingen der går fri her.