Små bange mænd …

Yada yada yada … Frankrig … *bum*bum* … Je suis og hvad så??? Ja det er synd for de stakkels mennesker der døde i Frankrig, men er det mere synd for dem end de næsten 2000 flygtninge der er druknet i middelhavet i år til dato? De 220.000 dræbte i Syrien? De 224 Russere der blev skudt ned over Egypten for 14 dage siden?  Мы все россияне nej?

Selvfølgelig er der ingen undskyld for at slå mennesker ihjel, men prøv lige og vågn op og se den verden vi lever i … fattigdom, død og ødelæggelse går ikke væk bare fordi vi skifter kanal på TV’et og bygger nogle højere mure omkring “vores” del af verden …

Jeg begræder hvert et menneske der lider, hvert et lys der slukkes før det selv brænder ud og hvert et menneske der ikke er i stand til at forstå virkeligheden omkring sig … og jeg hader den person der tager en andens liv, uanset hvilken fantasiven han har i himlen, uanset om vi kalder ham kriminel, soldat, terrorist, helt, ven eller fjende, uden at tage stilling til hudfarve, nationalitet, blodtype eller slægtslige tilhørsforhold … et barn er et fucking barn, og hvis ikke du under ethvert barn og dets familie det bedste er du en fucking hykler og har ikke selv fortjent det fede liv DU sider og nyder!

Det der kommer til at ske nu er at de magtfulde mænd i sorte jakkesæt begynder at komme med underlige forslag til stramninger af forskellige love, regler og procedurer … som på ingen måde kommer til at påvirke det næste terrorangreb, men som foretager yderligere indgreb i _vores_ privatliv og personlige frihed.

Den første idiot er allerede på banen, tidligere chef for PET vil forbyde kryptering. Jeg ved ikke hvorfor han blev fyret, jeg håber det er for inkompetence. Jeg ved ikke hvad han forestiller sig? Vi forbyder kryptering og så holder alle terroristerne op med at bruge kryptering? … Ja det skal nok gå … ved du hvad? Så har jeg et forslag … hvad med at gøre det forbudt at slå folk ihjel? Så kan vi godt lade terroristerne sende krypterede e-mails tilgengæld … For slet ikke at tale om journalister fra diktaturstater, whistle-blowers (ja verden havde været et meeeget bedre sted uden Snowden og Assange … )

*suk*

Kære venner, vågn op og se jer omkring. Vi bliver manipuleret fra højre og venstre, af regeringer og diktaturstater, venner og fjender … Jeg skal ikke komme og fortælle jer hvad der er rigtig og forkert … men når noget lugter råddent, så er der sku nok en torsk der ligger og rådner et sted!