34C3 – Chaos Communication Congress – Day 2


Ligeså langt som øjet rækker står der borde på ræd og rækker, fyldt med nørder, laptops, blinkende LED lamper i alle farver og faconer, rummet er mørkt og der er en blanding af tale, musik og maskinstøj i luften, en hypnotiserende summen gennemsyrer luften kun afbrudt i ny og næ af en klapsalve med båthorn og glædesråb som en anden håndboldkamp, hvad der klappes af er der ikke rigtig nogen der ved, det er bare noget vi gør som en slags social eksperiment for at se hvir mange man kan få med på bølgen.

Vi er et sted mellem 15 og 20.000 nørder fordelt over det mest af Lepzigs konferencecenter, der er folk der koder, folk der bygger robotter, folk der bager kage og laver mad, der er tecno musik og folk der drikker, der er børn der leger, der er lgbt-folk der snakker politik og der er hackere det spiller capture-the-flag.

Der er en liflig duft i luften af pandekager og fastfood, efterhånden som dagene går bliver der sat mere og mere lys op der blinker, lysende baloner, togbaner og man kan nærmest ikke opholde sig nogen steder uden man støder ind i spændende menensker der vil snakke, snakke om alt mellem himmel og jord.

Der afholdes en række store foredrag et par tusinde deltagere der bliver filmet og streamet, med spændende emner og foredragsholdere, der afholdes også en masse små self-organised workshops og talks, nogle er forberedt og andre opstår rent spontant fordi nogen får en ide.

Mig og Robin brugte det meste af dagen på at side og nørde ved Labitats assembly, et assembly er et område i nørde-salen hvor eksempelvis et hackerspace får tildelt en række borde. Det betød at vi fik snakket med en masse både kendte og ukendte ansigter, der blev byttet email adresser ( Twitter, Instagram, Telegram og hvad det nu altsammen hedder nutildags ).

Jeg var inde og se en talk om Intels Management Engine, men mit energiniveau var simpelthen ikke til at side stille så længe uden at beskæftige mig med andet end at lytte, så det blev ikke til så mange talks. Tilgengæld kodede vi til klokken var 2 før vi kom tilbage på hotellet.

det er meget svært at beskrive den stemning der er sådan et sted her, det er mega inspirerende og man får så mange input atman efter en hel dag her simpelthen føler sig overloaded. Så man vælter om i hotel sengen ved 2 tiden og har ømme føder og ondt i ryggen fordi man (jeg) har vadet _meget_ mere rundt end jeg er vandt til.

Men hold da op hvor er det spændende, fantastisk og inspirerende. Hvis du ikke var med her så har du taget et forkert valg. Robin og jeg har allerede besluttet os for at det her bliver en ny tradition, og vi er så småt begyndt at lure på hvilket hotel vi skal sove på næste år.

34C3 – Chaos Communication Congress – Day 1

“Den 34th Chaos Communication Congress (34C3) er en årlig fire-dages konference om teknologi, sikkerhed og utopia. Kongressen tilbyder foredrag, workshops og forskellige andre events omhandlede en række forskellige ting som for eksempel informations teknology, general kritisk-kreativ attitude overfor teknologi og diskutioner om teknologiens effekt på vores samfund.”

Sakset og oversat herfra.

Med andre ord er vi 12.000+ nørder samlet og der hackes på livet løs, det er lanparties som i 90’erne bare uden gamere og med mere internet (500 Gigabit)  og en masse kreative lys og kunstinstallationer.

Men når man har sagt hackere har man også sagt privacy nørder, det betyder at det er strengt forbudt at tage billeder med mennesker i som ikke har givet udtrykkelig accept til at være med i billederne, derfor virker mine billeder lidt mennesketomme. Men det er altså med fuldt overlæg.

Vi kørte fra Herning ved 17 tiden d. 27 December, min rejsemakker Robin og jeg pakkede Fiat’en og så satte vi kursen syd på. Robin havde fundet et billigt hotel lidt udenfor Leipzig hvor vi kunne overnatte for godt 1500kr i 4 dage. Så vi forventede et virkelig lurvet hotel, men blev enormt overrakset der var både  bad på værelset, reception og morgenmad – så efter vi havde tilkøbt morgenmad til hele ugen lå prisen på 2400kr. Turen tog omkring 9 timer inklusive pauser, så vi kom først i seng ved 4-5 tiden, hvilket gav os en håndfuld timers søvn.

Morgenmaden var over al forventning, personalet var super søde og service mindede og der var æg og frikadeller – så min diætist er godt tilfreds.

Da vi ankom til venue var der fine parkeringsmulighed, 6€ i døgnet, tilgengæld skulle vi bevæge os hele 500m for at komme fra bilen og hen til kongressens indgang, hvor der stod 4-5000 mennesker i kø for at få armbånd.

Det meste af dagen gik med at snakke med de folk vi kendte, få koblet de forskellige devices op på de forskellige netværk. Der er både Wifi, Kabler, SIP, GSM og DECT netværk – med offentlige ip adresser og telefonnumre.

Jeg er ikke super imponeret over maden dog, der er ekstremt meget fokus på vegansk mad – men absolut intet at spise hvis man er til low-carb. Af samme årsag har Robin og jeg overvejet at bruge en eftermiddag på at køre ud og se lidt af området og prøve et lokalt spisested.

Men stemningen er fantastiske, folk er fantastiske, alle er velkomne og man føler sig virkelig også velkommen. Alle kan tale med alle, som regel også på andre sprog en tysk, men det regner jeg med at fortælle lidt mere om imorgen hvor jeg også vil bruge lidt mere tid på at beskrive stemningen.

Glædelige julehilsener fra Leipzig