Pigen på rastepladsen

13880350_10210316712292789_6354705861924631800_nMandag d. 8 August 2016, jeg var på vej til København som jeg så ofte har været. Af en eller anden grund vælger jeg at gøre holdt i Middelfart, der ligger en McDonalds hvor man kan parkere med udsigt til den nye lillebæltsbro. Så der gjorde jeg holdt en 5-10 minutter og drak en cola mens jeg tog et par billeder af broen.

Vejret var ikke noget at skrive hjem om men det var nu alligevel hypnotiserende at side og kigge på trafikken der kørte forbi mens jeg lyttede til noget god musik i radioen og irriterede mig over at min bil var rodet, da colaen var drukket skulle der lige lidt ud igen, så jeg kørte over på den anden side af vejen hvor der var et toilet og fik ordet den detalje, da jeg så kommer ud derfra ser jeg at en eller anden idiot har parkeret på handicap p-pladsen.

En ung fyr med sportstaske spankulerede frejdigt fra bilen og skulede ondt efter mig, jeg hev straks et kamera op og dokumenterede den smukke parkering.13892378_10210316952578796_4105416758622467906_n

Mens jeg holdt og lagde det her billede på facebook kom der en ung pige hen til min bil, hun bar på en bylt og var omkring 1.5 – 1.6m høj og ellers normal af bygning, pæn og jeg østeuropæisk af udseende. Hun bankede på ruden og spurgte, på dansk med østeuropæisk accent, om jeg skulle til Sjælland. Jeg kiggede lynhurtigt på min bil der rodede, og så på hende, og tænkte over accenten og huskede pludselig historier om østeuropæiske røverbander og skyndte mig at sige “Desværre jeg skal i den anden retning” – og hun smilte og sagde “God tur” og gik videre … først der lagde jeg mærke til at hun gik i laset tøj der ikke umiddelbart lignede noget jeg var vandt til at se.

Men hun gik hen til en anden bil og jeg skyndte mig at pakke mit sammen og komme afsted, men tilbage på motorvejen kunne jeg ikke lægge tankerne fra mig igen – hvem var hun? Hvorfor stod hun der med et barn? Var hun virkelig en røver? Eller er jeg blevet for paranoid sammen med resten af det samfund jeg er en del af? Hvis hun havde rent mel i posen, så havde jeg efterladt en mor på en rasteplads i det der for hende ville være the-middle-of-nowhere?

Da jeg nåede Kildebjerg fortrød jeg og vendte om, skyndte mig tilbage og brugte en halv time på at lede området på p-pladsen igennem. Jeg fandt hverken hende eller spor af nogen roma-lejr eller nogle biler med ikke-danske nummerplader – Nå men jeg følte mig lettet og antog at hun var i gode hænder, og så kørte jeg videre.

Men efterfølgende er jeg blevet rigtig usikker, jeg føler mig stadig lidt som en røv der nægter at hjælpe i situationen. Jeg havde ikke forestillet mig at jeg ville være sådan en kylling og blive skræmt så let, samtidig har jeg en følelse af at jeg virkelig tog fejl af hende og det har jeg det dårligt med.

Derfor kunne jeg rigtig godt tænke mig om nogen måske kunne hjælpe med at kaste lys på sagen? Enten finde en politirapport eller måske finde nogen der kender hende?

Hun var 23-27 år gammel, kort blondt krøllet hår, omkring 150 – 160cm høj, lasede lærredes bukser og en hvid bylt i favnen. Hun befandt sig på Rastepladsen mellem motorvejen og McDonalds i middelfart Mandag d. 8 August 2016 kl. 17.41

Hvis du kender hende eller kender nogen der kender hende, eller hvis du hører om kriminalsager der kunne relatere sig hertil vil jeg meget gerne høre om det. Jeg vil gerne opnå at vide om hun dels har det godt, og sekundært vil jeg gerne sige undskyld for min stupide opførsel.

Håber i kan hjælpe mig!

Kontakt mig på 41 28 28 08 / mikkel@mikjaer.com

Hyggeligt lille fotoshoot

Skærmbillede 2014-03-15 kl. 23.25.30Jeg har idag hygget sammen med Brian, Christina og Christinas kæreste i studiet idag.

Det blev til en masse lækre billeder som jeg nu skal igang med at redigere, Brian skød et par behind the scenes billeder med sit nye Nikon, mens jeg gemte mig bag mit gamle betroede Canon.

Der blev lavet forsøg med beauty-billeder … det har jeg aldrig prøvet før, og det havde modellen heller ikke … så det var nyt for os allesammen. Det virkelig svære ifht. beauty-shoots er redigeringen og der kom jeg altså også på udfordring … jeg har lærte en del, men det kommer nok til at tage et par uger før jeg selv er tilfreds.

Men vi kan da lige runde af med et efter/før billede af mit resultat som det ser ud so far:
Skærmbillede 2014-03-15 kl. 21.22.18

Disrespekt for andres tid … gulvvarme og hovedoprydning

Som folk sikkert ved har mit fotostudie i Århus, været præget af ombygning de sidste par uger – det viste sig at toilettet simpelthen var for koldt … man fik istapper i røven, så BT besluttede at der skulle gulvvarme op, og jeg kunne ikke andet end at være enig så i midten af december gav vi os til at lede efter løsninger og fandt ud af at det kunne gøres for under 10.000kr … og vi gik så igang d. 3 Januar … og hvad i måske ikke ved er at jeg for tiden også har mit primære kontor på studiet … og det har lignet et bombet lokum de sidste 14 dage fordi der lige stod en pakke fliser hist og en pose cemt her, og jeg … så rodede det generelt, og det kan jeg bare ikke arbejde i … så mit arbejdstempo har i høj grad været hæmmet.

Planen var så i weekenden at Michael, Asbjørn og BT skulle komme forbi så vi kunne få lavet lokummet færdigt og ellers få rydtet op og smidt ting ud og generelt få plads til at arbejde her igen … Men oveni de planer ringede en af de udlejere jeg havde haft kontakt med vedr. min forhåbentligt kommende lejlighed i København til mig, og fortalte mig at jeg kunne få lejligheden og jeg var velkommen til at komme og se den … _nu_ … ja faktisk skulle jeg have penge med til indskud hvis jeg ville være sikker på at han ikke lejede den ud til en anden. Javel ja … lejligheden var lækker, jeg syntes det var ret flabet … men ok, hvis der er mange om budet. Jeg hævede 20.000kr og kørte straks til Kbh … koordinerede lige de sidste ting med Michael og BT og så var jeg ellers kørt Østover …

Forbi Valby og samle min faste boligkignings-(og alt muligt andet)-partner Daniela op, og så videre til udlejeren … da vi kom var lejligheden egentlig fin nok, den var ikke helt som jeg havde forventet … køkkenet var i top, lokummet var for småt og der var ingen altan (helt ærligt … hvor skal min gasgrill så stå?) nå .. jamen jeg spurgte så om han havde papir arbejdet klar, for jeg havde taget penge med … her svarede han så prompte at han virkelig ikke kunne tage imod penge idag … kontoret var jo lukket … What the fuck tænker jeg, så jager idioten mig tværs over landet med 20.000kr i kontanter … og så vil han fucking ikke engang ha dem … hov … det kom jeg vidst til at sige højt, han forsøgte at forklare sig med at klokken jo var efter 17 og mit svar kom prompte at selvfølgelig var klokken efter 17 … klokken var 15 da vi talte sammen, og da var jeg i Århus … go figure … dumb-ass … nå ja, måske var det ikke helt ordret gengivet.

Jeg holdt gode miner til slet spil og tænkte at når nu vi var der kunne jeg ligeså godt udnytte tiden, så jeg bad ham vise mig den anden lejlighed han havde … den var også cool nok, bortset fra at det annoncerede walk-in-closet var et glorificeret kosteskab, badeværelset var supper lækkert … tilgengæld var køkkenet noget lort … køkkenet var så småt at jeg ikke engang ville bruge dét som walk-in. Udsigten på 15. etage var dog alligevel flot … men det var så i Brøndby … sååhh … det blev et nejtak.

Godt gal i skralden satte jeg kursen Vestpå igen … da jeg kom tilbage var Asbjørn og BT vælted på en Sofa og en luftmadress på studiet … jeg skyndte mig at springe på den sidste sofa så den her lortedag kunne blive overstået i en fart.

Dagen efter fik vi gang i oprydningen, det gik laaangsomt … men BT fik ordnet det sidste på toilettet og Fix, Asbjørn og jeg fik taget det værste oprydning, sortering og udsmidning – vi valgte at tage en kombineret morgen, middag og aftensmad på The Dinner … da vi var færdig der trillede vi hjem (*bøvs* … der røg den diæt :$) og kom nogenlunde igang igen, og først ved 2-3 tiden kom vi i seng. Næsten morgen stod BT tidligt op (kl. 8) for at skifte dæk på bilen og hente morgenmad … det var go 🙂

Mig og Asbjørn fik ordnet det sidste, støvsuget, tørret af og gjort pænt … så kørte jeg Asbjørn hjem … og selv tilbage bagefter, satte mig foran computeren og … *ahh* lige slappe af i fem minutter  … puha det er hårdt at være selvstændig.

Jeg har brugt aftenen på at booke et par TFP Fotoshoots og få passet diverse blogs og sociale medier, og så fik jeg booket en svømmedate imorgen med Lærke. Så jeg må nok hellere komme i ordentlig tid i seng 🙂

Jørgen Lund fra Stressklinikken.dk tog røven på mig :(

Jeg fandt en hyggelig lejlighed til en billig penge på Frederiksberg, godtnok på 5 etage uden elevator … men hva jeg har godt af at få mig rørt. Jeg ringer til ham, fortæller lidt om mig selv og vi bliver enige om en fremvisning Fredag … han ville egentlig helst Lørdag men der kunne jeg ikke. Så vi blev enige om Fredag kl. 16 og jeg fortalte ham at jeg ville aflyse et par aftaler og køre kun for det. Disse aftaler lavede vi Fredag – jeg tjekkede manden ud, han er tilsyneladende selvstændig psykolog … ihvertfald ifl. hans egen hjemmeside, ifl. Linkedin har han været praktiserende læge i Herning, og blev uddannet som kirurg ved Odense Universittet i 1975.

Idag arbejder han som sagt med stressrådgivning og er en ældre, tilsyneladende pæn herre, så jeg konkluderede at han var troværdig og rev en dag ud af kalenderen og kørte til København for at se hans lejlighed. Jeg kan godt lide at være frisk og udhvilet og være i god tid til den slags, så jeg kørte om Torsdagen og bookede et hotel – satte et vækkeur til kl. 9 for at komme op, komme ud og svømme og være frisk til jeg skulle se lejligheden – den slags fremvisninger handler jo ligeså meget for ham om at se _mig_ an.

Når men Fredag morgen da jeg vågner på hotellet og kigger på min telefon ligger der en SMS fra Jørgen Lund om at han har lejet lejligheden ud … og så sad jeg der … “What the fuck … jeg troede vi havde en aftale” var cirka ordlyden af den besked jeg sendte til ham, men når man er en fin og fornem kirurg for forrige århundrede kan man virkelig ikke tage sig af folks reaktioner når man brænder dem af, så jeg blev behørigt ignoreret.

Jeg er glad for det kun var min tid og ikke mit liv jeg overlod til sådan en klaphat, håber virkelig hans evner inden for medicin overstiger hans sociale evner. Jeg var godtnok skuffet, og det er helt sikkert at ham og hans firma er røget permanent på min blacklist.

Godnat, og sov godt.

Puha … der røg en allnighter

Og det var ikke engang med vilje … Men jeg fik da lavet, http://www.mikjaer-gruppen.dk/ som længe har irriteret mig … det er lidt underligt, jeg sov længe igår … 1. Januar, så må man godt, og så er jeg selvfølgelig vågen til langt ud på natten, klokken er 8:21 og jeg er på vej i seng … stiller vækkeuret til kl 14, jeg skal ud og handle lidt idag … og jeg skal til møde og fremvisning af lejlighed i Kbh imorgen så jeg har ikke tid til at sove hele dagen 🙂

Men jeg fik tilpasset min opskrift på Low Carb pizza, jeg fik lavet en midlertidig database over vores hardware, jeg fik købt ind, og jeg fik fikset mine blogs (blandt andet den her) op med opdatering og nogle nye moduler … blandt andet med automatisk post til FB, G+ og Twitter 🙂

Imorgen skal jeg have lavet http://www.mikjaer-hosting.dk færdig og jeg skal have lavet Meta tag og Title’s på http://www.mikjaer-studios.dk, sendt nogle papire til banken og betalt nogle regninger – Så skal jeg ned til Sonofon efter et nyt simkort til min ipad og ud og købe en pæn polo til Fredag … jeg har nemlig ikke fået vasket tøj 😛