Åbent brev til DKUUG / Farvel til DKUUG fra mig.

For snart mange år siden var der det berømte børnehave slagsmål i DKUUG, på det tidspunkt var jeg menigt medlem og jeg modtog en mail der minder rigtig meget om den jeg er ved at skrive nu – som var sendt direkte til alle medlemmer.

Jeg må indrømme at jeg fandt det dybt useriøst og dybt dybt mærkeligt at det ikke blev holdt internt, og jeg overvejede at melde mig ud på stedet. Det skulle jeg have gjort, men mere om det senere.

Jeg blev i 2012 overtalt til at melde mig ind i bestyrelsen fordi de andre i ønskede at forhindre den tidligere forman i at blive valgt ind, jeg havde derudover en ambition om at få styr på kommunikationen i foreningen samt åbne op for at vi kunne begynde at lave noget reelt lobby-arbejde for foreningens formål.

Det endte ud i at jeg blev valgt ind som PR Formand med ansvar for PR Budgettet, og jeg fremlagde en slagplan som enstemmigt godkendt da vi konstituerede bestyrelsen.

Dette indlæg skriver jeg for at lægge låg på det kapitel, og for at bringe min viden ud til de menige medlemmer af foreningen, hvad de vil bruge det til interesserer mig ikke. Dette er mine oplevelser fortolket efter min bedste formåen og dermed udtryk for mine egne holdninger.

  1. Der blev af flere omgange taget penge fra PR Udvalgets kasse uden at den ansvarlige (mig) havde givet tilladelse hertil, på trods af protester fra min side.
  2. Jeg blev tvunget til at arrangere DKUUG’s stand på OpenSource Days, og jeg fik under en uge til at arrangere det i.
  3. Da jeg så kastede mig ud i at arrangere OSD hev jeg 5 mand ind til at hjælpe med at arrangere det, jeg lagde selv ret mange penge ud, og da jeg bagefter ville have refunderet pengene nægtede kasseren egenhændigt at udbetale pengene og der måtte et højrystet bestyrelsesmøde til for at få dem til at udbetale pengene.
  4. Formandens måde at håndtere kritikken på bærer mere præg af kæft-trit-og-retning end af en demokratisk forening. Stort set alle mine kritikpunkter blev afvist med “Du lyver”.
  5. Jeg foreslog at få taget billeder af formanden, samt PR medarbejderne som kunne bruges i presse materialet. Det syntes de fleste var en god ide og jeg fandt en dygtig fotograf der ville tage nogle billige billeder. Prisen lød på 500kr pr. billede inklusiv redigering. Imidlertid mente formanden at vi skulle fotografere hele bestyrelsen og det blev besluttet hen over hovedet på mig. Så vi endte med at få taget 3 billeder af hele bestyrelsen samt et par andre der var til stede den aften. Regningen blev selvfølgelig derefter, og jeg nægtede at godkende den med henvisning til at PR Afdelingen selvfølgelig kun skulle dække de billeder der var relevant for PR arbejdet.
  6. Vi fik udviklet en hjemmeside, jeg var primus motor på det og søgte bestyrelse om 15.000kr til at hyre en udvikler så vi kunne få en professionel responsiv hjemmeside. Den blev leveret på under 14 dage og regningen betalt. Først et halvt år efter får jeg at vide at beløbet blev trukket på PR Budgettet, og ikke af hoved budgettet som oprindeligt aftalt.
  7. Jeg nægtede at underskrive årsregnskabet 2013, men det blev så vidt jeg ved fremlagt på GF uden at min manglende accept blev nævnt.
  8. Da jeg endelig fik tid til at begynde at lave PR Arbejde blev mit første udkast til en pressemeddelse afvist med indtil flere “Duer ikke … det er en ommer” og lign. kommentarer. Nu snakker vi her om friviligt arbejde, og jeg var på daværende tidspunkt den eneste der forsøgte at gøre noget, og den blanke afvisning demotiverede mig ærlig talt til at fortsætte og jeg begyndte at trække mig mere og mere i baggrunden for til sidst at melde mig helt ud af foreningen.
  9. I 2014 finder jeg ud af at der har været afholdt generalforsamlingen hvor bestyrelsen har undladt at oplyse medlemmerne om at jeg havde trukket mig tilbage med det formål at afholde den gamle formand fra at komme i bestyrelsen.

Med andre ord foreningen er ikke kommet en meter videre, og enhver form for fremskridt bliver aktivt modarbejdet. Folk har mere travlt med personsager end med foreningens formål.

Hvis i Googler “dkuug generalforsamling” er første hit en indkaldelse til Generalforsmling fra 1985 … kære venner, kære DKUUG – det er nu i skal gøre noget hvis i vil have en Open Source forening i det 21. århundrede.

Men det bliver uden mig, jeg gider ikke det her mareridt mere. Jeg vil anbefale jer at afkræve en forklaring på ovenstående fra bestyrelsen.

Mvh

Mikkel Mikjær Christensen, Fhv. PR Formand @ DKUUG

Stofa Net – og så alligevel ikke …

Stofa er eneste tilnærmelsesvist seriøse Internet Udbyder … og så alligevel ikke.

For i det hele taget at kunne få en Internet forbindelse fra dem skulle jeg købe et TV Abonnement også, og da jeg brokkede mig over det fik jeg også stukket en løgn i hovedet og et par dårlige metaforer.

Nå men jeg fik bestilt, og efter lidt skænderi frem og tilbage blev det til en 150/15mbit linie (altså alt i alt en 15mbit linie) til næsten 588kr om måneden.

På trods af at kablet var trukket, og der allerede var signal i kablet skulle jeg stadig lige vente en uge på en teknikker og et modem. Da ugen var gået kom pakkeposten med en router, jeg fik den sat til og det var jo skønt.

Men det virkede ikke, så jeg ringede ind og fik fat i en fyr som 3 gange i træk bad mig om at tænde og slukke for routeren, og tjekke om kablerne sad rigtigt – på trods af at jeg forklarede ham flere gange at det her ikke var min første docsis forbindelse og at jeg nok mente jeg kunne finde ud af at skrue et coax kabel rigtigt på.

Så ligepludselig fik han det til at virke … han ville ikke svare på hvad han havde gjort, men påstod hårdnakket at routeren havde brug for et hvil.

Jeg opgav diskutionen og skiftede emne, jeg bad om en fast ip adresse … det kunne han ikke give mig, det skulle jeg selv lave. Fint, så gjorde jeg som han sagde og gik ind på “mine-sider” og oprettede mig … her viste det sig at min email adresse var oprettet allerede … hvilket jeg godt vidste for jeg havde også en stofa linie i 2012, jeg forklarede fyren i telefonen det og hans første svar var at han ikke havde forstand på email adresser, det skulle jeg snakke med kundeservice om.

Jeg satte tempoet endnu længere ned og forsøgte at skære problemet ud i pap for ham, efter 3-4 forsøg forstod han det – og hans geniale løsning var at jeg jo måtte bruge en anden email adresse.

Jeg bad ham slette den gamle konto, det kunne han ikke, og da jeg gav ham det gamle kundenummer konstaterede han at der var tale om et nedlagt abonnement … no shit sherlock!

Så begyndte han at ævle om at jeg kunne oprette en email hos dem og bruge den, jeg lod ham ævle mens jeg selv klikkede rundt på min gamle konto og opdagede at der var en mulighed for at skifte email adresse – det gjorde jeg, og derefter kunne jeg oprette en ny konto med samme email til min nye linie.

Da jeg forklarede det til knægten i telefonen gik det da helt galt, den stakkels fyr kortsluttede og begyndte at sige ting der slet ikke gav mening. Så jeg bad ham trække vejret dybt og lytte efter, så forklarede jeg ham at vi havde opdaget en fejl i deres systemer og det skulle rapporteres til den tekniske afdeling.

“Har du forstået det?” spurgte jeg optimistisk … og fik svaret “Nej jeg må nok hellere lige have den igen…” og så gentog jeg hvortil han svarede “Du må hellere snakke med kundeservice” … i forvejen sad jeg med teknisk support og snakkede med ham her fyren … komplet blank, så jeg skulle ihvertfald ikke nyde noget af at snakke med kundeservice.

Så det sagde jeg til ham, og foreslog at stille mig op til teknisk afdeling så kunne jeg tage det med dem, “ok” sagde han, og jeg kom i telefonkø.

Efter et par minutter hørte jeg en stemme der sagde “Stofa Kundeservice, hvad kan jeg gøre for dig?”

… så lagde jeg på.

Opsummering:

– Supportafdelingen lyver og er inkompetente.
– Kunstige lave priser fordi man tvinges til at købe TV.
– Routeren er handikappet, man kan ikke selv sætte den op.
– Man kan kun bestille én offentligt IPv4 adresse.
– IPv6 er en by i Rusland.
– Jeg kan ikke få en fast ip adresse uden selv at sætte router op.

*suk*

Folketinget savner respekt fra pressen … well, vi savner respekt fra Folketinget.

Man kan idag i Politikken læse at Politikerne syntes at pressen ofte går over stregen, de er trætte af at der står journalister på ethvert hjørne oppe på borgen – de er trætte af at de ikke godtager et “Vi har ingen kommentarer”. Men guess what kære politikere, vi er også pissetrætte af jer. I har glemt hvem i arbejder for – hvem der betaler jeres løn. Vi er trætte af at i siger én ting når det er valgår, og gør noget komplet modsat når valget er slut. Vi er trætte af at i stjæler vores stemmer ved at hoppe frem og tilbage mellem forskellige partier, vi er trætte af alle skandalerne og hemmelighedskræmmeriet.

Hvis i lod være med at lyve for os, passede jeres arbejde og ellers var lidt ydmyge om den tjans i har fået så ville der ikke være _BRUG FOR_ nærgående journalister, så kunne det også være vi havde en chance for at få det her land på ret køl igen.